Christian Eriksen: Alt har ændret sig i Tottenham
Foto: Getty Images
Premier League

Christian Eriksen: Alt har ændret sig i Tottenham

Christian Eriksen fortæller i et interview med Sky Sports, hvad der er sket i Tottenham i de seneste år under Mauricio Pochettino.

Tottenham er muligvis et af de mest seværdige hold at følge i Premier League. De har mange unge, engelske spillere, og Mauricio Pochettino har fået London-klubben til at spille underholdende - men samtidig også effektiv fodbold, hvilket giver resultatet.

Christian Eriksen er en af Tottenhams nøglespillere, og han fortæller om klubbens transformation til et regulært tophold i de seneste sæsoner.

- En masse ting har ændret sig. Alt faktisk – både på og uden for banen. Alt er blevet til det, vi ville i Spurs. Alle ønskede at blive et tophold, og det er det, vi har forsøgt på. Jeg synes, at vi er tættere på end nogensinde før, fortæller Eriksen til Sky Sports.

Tottenham vil få svært ved at vinde Premier League i denne sæson, hvor Manchester City allerede er stukket af, men i Champions League har London-klubben imponeret – senest med en 3-1-sejr over Real Madrid, og en stor del af æren skal tilskrives Mauricio Pochettino.

- Han har givet stabilitet, ikke kun til mig, men til hele klubben. Det er det vigtigste for en spiller. Man føler sig komfortabel, og man er opmærksomhed på alt omkring sig, og man tænker ikke på andet end fodbold, når man er på banen. Alle spillerne har langtidskontrakter. De føler sig sikre ved at være her. Det er derfor, at man helliger sin fremtid til et sted som dette.

- Han giver spillerne meget selvtillid, og han stoler på dem ved at lade dem spille. Jeg har spillet mange kampe under manageren nu. Han ved, hvad jeg er god for, og hvad jeg ikke er god for, men han stoler fuldt ud på mig. Man mærker den tillid, og det får én til at ville gøre alt for ham.

Eriksen tror på, at Tottenham også i de kommende år vil være konkurrencedygtige grundet klubbens unge trup. 

- Vi er unge mænd, som vil udvikle sig og blive endnu bedre i fremtiden og spille så mange kampe som muligt. Selvfølgelig er der kamp om pladserne, men det er anderledes i forhold til at andre klubber, hvor man har meget erfarne spillere, der kommer ind. Det er en god, ung gruppe, og vi vil alle den samme ting.