13 sejre i træk. Det var, hvad det blev til for Chelsea i denne omgang, da de her til aften måtte indkassere et nederlag mod Tottenham.
Danske Christian Eriksen og Dele Alli var nemlig i hopla og var den direkte årsag til, at Tottenham kunne gå sejrrige fra kampen.
Første halvleg så ud til at blive målløs, men i overtiden sendte Christian Eriksen et indlæg i panden til Dele Alli, som fik bolden sikkert i kassen og bragte Tottenham på sejrskurs.
I anden halvleg var det den samme konstellation, som bragte Tottenham yderligere i front. Igen var det Christian Eriksen, der afleverede bolden til Dele Alli, som scorede sit andet mål i kampen.
Chelsea pressede på for en reducering, men Tottenham fortsatte de fremragende takter og holdt målet rent. Tottenham havde endda flere farlige aktioner i den anden ende, som kunne øge føringen, men det forblev ved de to mål.
Med sejren er Tottenham nu oppe på tredjepladsen i Premier League med to point op til Liverpool, som Chelsea har et forspring på fem point til.