Everton-manager efter sen offsideudligning: Djævelsk dømt af dommeren
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

Everton-manager efter sen offsideudligning: Djævelsk dømt af dommeren

Evertons manager Roberto Martinez langede hårdt ud efter dommeren i kampen mellem dem og Chelsea lørdag eftermiddag, hvor Chelsea dybt i overtiden fik udlignet på en kontroversiel måde.

Når der bliver udlignet efter otte minutters overtid, så kan det sagtens føles som et nederlag for holdet, der lukkede mål ind. Derfor var det naturligvis ikke en Everton-manager, der var i det bedste humør efter kampen, da han blev interviewet af Sky Sports.

Roberto Martinez var særligt efter dommeren, som han mente lavede en stor fejl ved at godkende den scoring, som John Terry lavede til 3-3. I situationen ser det ud til, at Terry er offside nemlig.

- Det var en fantastisk kamp for fansene, men dommerniveauet var djævelsk. Det gør virkelig ondt og ingen fortjener sådan noget. Det hele kommer ned til dén afgørelse, og alle fra Chelsea vil sige, at der var offside, siger Martinez.

 

Han bemærker desuden også, at han mente at deres egen scoring til 3-2 efter 90 minutter viste stor karakter på holdet, og derfor irriterer det ham, at sejren blev taget fra ham på en så "uretfærdig måde", som han selv udtrykker det.

Kampens resultat betyder, at Everton nu ligger midt i rækken på 11. pladsen, hvor de har seks point op til femtepladsen, der giver adgang til kvalifikationen til Europa League.