Everton undersøger engelsk landsholdspiller efter muligt slagsmål
Foto: Getty Images
Premier League

Everton undersøger engelsk landsholdspiller efter muligt slagsmål

Jordan Pickford har tilsyneladende været involveret i et slagsmål, og det har Everton tænkt sig at undersøge til bunds.

En video har cirkuleret på de sociale medier, hvor Jordan Pickford lader til at være en del af et slagsmål i Sunderland.

Den engelske landsholdsmålmand så sin tidligere klub tabe til Portsmouth i finalen af Checkatrade Trophy søndag, og efterfølgende gik han en tur i byen, hvor han ser ud til at blive slæbt væk. Den sag vil Everton nu kigge efter i sømmene.

- Klubben er blevet gjort opmærksom på en episode, der involverer en af vores spillere, og vi undersøger det nu, lyder det i en officiel udtalelse fra Everton ifølge the Independent.

25-årige Jordan Pickford er førstevalg på det engelske landshold, og han har siden sommeren 2017 været fast mand mellem stængerne for Everton, hvor han dog har fået en del kritik for sine præstationer gennem et stykke tid.