Video : Tipsbladet
Premier League

Everton vil have Giroud

The Toffees er åbenbart ikke færdige med at handle.

Det er et par hektiske dage i Arsenal lige nu. Onsdag forventer man at kunne præsentere den franske angriber Alexandre Lacazette, situationen om Alexis Sanchez er fortsat uvis og Olivier Giroud er ligeledes et stort spørgsmålstegn. 

Tilgangen af Lacazette skaber nemlig uvished om, hvorvidt der er plads til Giroud på holdet. Selv fortalte han selv til klubbens hjemmeside tirsdag, at han vægter loyalitet højt og ønsker at blive. Men det kan Everton måske ændre på.

The Toffees har allerede været meget aktive på transfermarkedet denne sommer. Både Henry Onyekuru, Sandro Ramirez, Davy Klaasen, Jordan Pickford og senest Michael Keane er nye i Everton, men med det forventede salg af stjerneangriberen Romelu Lukaku, er klubben ikke helt færdige endnu. 

Man ser nemlig netop Arsenals Olivier Giroud som den perfekte erstatning for den belgiske bomber. Det fortæller Everton-scouten Carlo Jacomuzzi til en italiensk radiostation ifølge Mirror:

- Vi henter Giroud for 20 millioner pund. Et røverkøb sammenlignet med Zapata, som Napoli ville have 25 millioner pund for, fortæller Carlo Jacomuzzi. 

Olivier Giroud scorede i sidste sæson 16 mål i 39 kampe for Arsenal.