Evertons nye manager: Jeg er ikke bare på en redningsmission
Foto: Getty Images
Premier League

Evertons nye manager: Jeg er ikke bare på en redningsmission

Big Sam, som manageren kaldes, er ikke bare ansat til at løse krisesituationen i Everton. Manageren satser på at hente pokaler på et tidspunkt.

Længe florerede rygterne, og til sidst viste det sig at være sandt.

Sam Allardyce blev annonceret som Evertons nye manager, og nu skal han forsøge at ændre på krisetiderne i klubben.

Men han er ikke anset til at være en midlertidig løsning. I stedet regner han med at bruge mange år i sædet hos Everton.

- Det er svært i øjeblikket grundet situationen, som ingen havde ventet. Derfor kontaktede de mig, så jeg kunne forsøge at stabilisere holdet, fortæller Sam Allardyce til Sky Sports.

- Men denne gang skal det betyde noget mere end bare det, for jeg vil se klubben vokse og indfri ambitionerne, som klubben forventer. Sidste sæson sluttede Everton på en syvendeplads og kvalificerede sig dermed til at spille i Europa, og alle forventede, at det ville blive en god sæson. Men sådan blev det bare ikke, siger Big Sam i interviewet.

Yderligere forklarer manageren, at målet er at nå FA Cup finalen eller finalen i Carabao Cup i en fremtidig sæson. Alt det må dog vente for Everton, der stadig har problemer med at skabe resultater.

I onsdags blev det dog til en overbevisende sejr på hele 4-0 over West Ham, og det kan blive startskuddet for nye tider i Everton. I morgen skal Big Sam og co. møde danskerklubben, Huddersfield.

Kampen sparkes i gang klokken 16.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.