Video : Tipsbladet
Premier League

FA åbner sag mod Andre Gomes

Everton-lejesvenden trådte i overtiden af 0-2-nederlaget på Aleksandar Mitrovic, og det har fået FA til at åbne en sag.

Lørdag tabte Everton yderst skuffende med 0-2 til Fulham, som allerede er rykket ud af Premier League. I kampens overtid trådte Barcelona-ejede Andre Gomes tilsyneladende på Aleksandar Mitrovic, og det har fået Det Engelske Fodboldforbund til at åbne en sag.

Det skriver Sky Sports mandag. Episoden blev ikke spottet af kampens dommere, men det blev fanget på video, og det er det, FA har reageret på.

Andre Gomes har kun fire kampe tilbage for Everton, som tidligere har udtrykt, at de gerne vil beholde portugiseren, inden han tager tilbage til Barcelona.

Everton og Gomes har indtil klokken 19:00 tirsdag til at give respons på tiltalen.