Video : Tipsbladet
Premier League

FA åbner sag mod Chelsea-manager

Det engelske fodboldforbund FA meddeler, at de vil åbne en sag mod Chelsea-manager Maurizio Sarri efter tumult mod Burnley mandag aften.

De gik ikke stille for sig, da Chelsea FC mandag aften tog imod Burnley i Premier League. De fire mål i kampen blev delt mellem de to hold med 2-2 som udfald, men mod kampens slutning var der dramatik for alle pengene.

Chelsea-spilleren Mateo Kovacic kom i klammeri med en række Burnley-spillere, og det hidsede Maurizio Sarri op på Chelsea-bænken. Manageren endte med at blive smidt på tribunen, og ved slutfløjt var der så igen tumult mellem de to holds udskiftningsbænke.

Nu meddeler det engelske fodboldforbund FA så, at de har åbnet en sag mod Chelsea-manager Maurizio Sarri, der efter alt at dømme risikerer en bøde eller i værste fald karantæne. Han har indtil fredag til at redegøre for episoden.

Chelsea FC har endnu ikke kommenteret på sagen fra FA.