FA giver Van Gaal løftet pegefinger
Foto: Polfoto
Premier League

FA giver Van Gaal løftet pegefinger

Manchester United-manager Louis van Gaal blev i dag fundet skyldig i at antyde partiskhed hos en dommer og fik derfor en advarsel af FA.

Da Manchester United spillede 0-0 på udebane mod Cambridge i FA Cuppens fjerde runde, var manager Louis van Gaal en sur mand. Både på banen og på dommeren, og efter kampen sagde han:

- Vi ved på forhånd, at alt er imod os. Vi skal komme her, banen er ikke så god, men det kan have indflydelse på, at man spiller på en anden måde, og modstanderne får altid meget mere end normalt, og det er altid lettere at forsvare end angribe. Og så ser man dommeren, det er altid det samme. Alle steder har jeg trænet den slags kampe, og jeg har trænet med med andre klubber, det er altid det samme.

De kommentarer brød det engelske fodboldforbund, FA, sig ikke om, og derfor har man nu givet den hollandske manager en advarsel - i stedet for en karantæne - for at antyde partiskhed hos dommer Chris Foy. Van Gaal nægtede sig skyldig, men ved en høring i dag onsdag, hvor han ikke selv var til stede, blev han fundet skyldig.