Video : Tipsbladet
Premier League

Får United sin vilje? Sporting-boss tvivler på Bruno Fernandes' fremtid

Noget tyder på, at Bruno Fernandes måske alligevel kan forlade Sporting i dette transfervindue. I hvert fald føler portugiserens cheftræner Silas sig ikke sikker på, at han får lov til at beholde sin anfører.

Manchester United og Sporting har angiveligt forhandlet om Bruno Fernandes i det meste af vinterens transfervindue. 

Det har flere gange været fremme, at klubberne eftersigende var meget tæt på at lande en aftale, mens det andre gange har set ud til, at handlen var gået i vasken. 

Læs også:Solskjær beder om tålmodighed: Det tog Jürgen Klopp fire år

De senete par dage har der været en anelse stille i forhold til rygterne om Bruno Fernandes, men nu har cheftræneren i Sporting, Silas, brudt tavsheden. Efter mandagens opgør mod Maritimo blev han nemlig spurgt til, om anføreren, Bruno Fernandes, havde spillet sin sidste kamp i Sporting-trøjen. Og her kom han med et tvivlende svar. 

- Jeg kan ikke bekræfte noget. Jeg vil gerne have ham til at blive. Lige nu ved jeg ikke, om han bliver eller ej, men jeg vil gerne kunne regne med ham indtil afslutningen af denne sæson, siger han.

Læs også:Manchester United meldes enige med portugiser

- Bruno Fernandes er en anderledes spiller, som ser ting, ingen andre ser. Alle hold i Portugal ville lide, hvis de mistede en spiller som ham. Hvis vi mister ham, må vi se på løsninger, siger han ifølge Goal. 

Det lader altså til, at Sporting ikke endegyldigt har lukket ned for forhandlingerne med United, som også skulle være blevet villige til at hæve deres bud, forlyder det.

Læs også:Scholes revser United: De bruger for meget tid på at beklage sig over skader

Læs også:Agent om Bruno Fernandes: Skifter i dette vindue eller næste

Læs også:BBC: Manchester United og Sporting kan ikke blive enige