Video : Tipsbladet
Premier League

Fan modtager fire års karantæne for at kaste med bananskræl

Der var ingen tvivl om det racistiske element i bananskrælskastet mod Arsenals Aubameyang fra en Tottenham-fan, og det koster nu.

I den engelske Premier League er man ved at være godt træt af racisme, og der bliver slået ned på det hver gang, man oplever det. Det er blandt andet noget, som Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang nu har været ude for.

I opgøret mod Tottenham 2. december blev der kastet en bananskræl efter ham, da han fejrede et mål foran Tottenham-fansene.

Den fan, som kastede bananskrællen efter ham, er nu blevet identificeret, skriver engelske Sky Sports, som kan fortælle, at det drejer sig om en 57-årig mand, der har fået en straf, der er til at føle på.

Han har nemlig fået en karantæne på fire år fra at komme ind og se fodbold, ligesom han har fået en bøde på omkring 4100 kroner. 

For Aubameyang selv havde han godt bemærket bananskrællen, som han fandt et billede med. Det lagde han på det sociale medie Instagram med hashtagget #whysmandoingthis efterfulgt med en banan-emoji.

Kampen endte desuden med en 4-2-sejr til Arsenal.

#whysmandoingthis ?

A post shared by Aubameyang (@aubameyang97) on