Video : Tipsbladet
Premier League

Fernando Llorente tilbage i træning

Swansea-angriberen er tilbage på træningsbanen efter at have brækket armen.

Den spanske angriber, som havde en nøglerolle for Swanseas i sidste sæson med 15 mål i 33 Premier League-kampe, er tilbage i træning, men misser stadig næste weekends kamp mod Manchester United.

Den 32-årige tidligere Athletic Bilbao- og Juventus-angriber, som kom til den walisiske klub fra Sevilla sidste sommer, forventes derimod at være klar, når Swansea møder Crystal Palace næste lørdag.

- Crystal Palace er en mulighed, Vi får at se, siger klubbens manager, Paul Clement, til klubbens hjemmeside.

Selvom Fernando Llorente ikke har kunnet træne med holdkammeraterne længe, så er hans form nogenlunde, hvor den skal være. Der er dog særligt et aspekt, som skal justeres.

- På grund af den brækkede arm, så har han mistet en del af sin styrke i overkroppen. Han har formået så godt at holde sin form ved lige, men han er nødt til at opbygge styrken i overkroppen, som han ikke har kunnet arbejde på under sin skade, siger Clement og uddyber:

- Vi tager det en dag af gangen. Forhåbentlig er han klar inden længe.

Swansea åbnede Premier League-sæsonen mod Southampton, hvor det blev til 0-0 på udebane.