Video : Tipsbladet
Premier League

Fire bud på en ny manager i Manchester United

Når der skal findes en ny manager til Manchester United, så kan det sagtens blive en tidligere spiller, ligesom det kan blive en udlænding.

Der var ikke mere tålmodighed tilbage i Manchester United vedrørende klubbens nu tidligere manager José Mourinho. Indtil videre ser det ud til, at det bliver Michael Carrick, der skal tage over i den første tid, men allerede nu er der en liste over mulige managers, der eventuelt også kunne ende med at blive det i en længere periode.

Hos Sky Bet har de nemlig sat odds på, hvem de regner med bliver ny mand i spidsen for den engelske storklub.

Her tror de på, at det bliver Carrick, der får lov til at blive siddende ligesom Santiago Solari ser ud til at gøre det i Real Madrid. Derefter kommer Zinedine Zidane ind på andenpladsen, hvorefter Nicky Butt, der i dag er leder af ungdomsakademiet i United, kommer ind som nummer tre.

Endelig er den tidligere Juventus- og Chelsea-træner Antonio Conte også på listen, og han giver det samme tilbage som Butt. Dermed må de to antages som klare outsidere, mens Carrick og Zidane er favoritter.

Fyringen af Mourinho kommer i kølvandet på et nederlag på 1-3 til Liverpool på Anfield, som et nyt lavpunkt i en svær sæson for Manchesterklubben.

United er for tiden på sjettepladsen i Premier League og har 11 point op til den top fire, der sikrer Champions League igen i næste sæson.