Video : Tipsbladet
Premier League

Fra non-league til Camp Nou: Barca har udset sig Brighton-målmand

De spanske giganter scouter Brightons 18-årige målmand Carl Rushworth.

En spektakulær historie er måske ved at tage form på den engelske sydkyst.

Brighton & Hove Albions blot 18-årige målmand Carl Rushworth kan nemlig være på vej til selveste FC Barcelona, som har scoutet den unge spiller. Det skriver the Mirror.

Rushworth er i øjeblikket udlejet til Worthing FC, der spiller non-league fodbold - altså uden for det professionelle engelske ligasystem.

Han har til gengæld allerede fået et opkald til Englands U19-landshold og har tidligere spillet for Brightons ungdomshold. Dog aldrig førsteholdet.

Hos Barcelona må en eventuel handel være med tanke på en langsigtet løsning, for klubben råder allerede over Marc-Andre ter Stegen i målet og Neto som backup.