Video : Tipsbladet
Premier League

Franskmand ville forlade Chelsea i januar: Jeg gjorde alt

Olivier Giroud forlod ikke Chelsea i januar, men franskmanden gjorde ellers alt for at få lov til det.

I transfervinduet i januar var Olivier Giroud en spiller, der var mange rygter om. Franskmanden fik ikke meget spilletid i Chelsea i efteråret, og alt pegede mod et januarskifte for den erfarne angriber.

I sidste ende lykkedes det dog ikke, men det var ikke Girouds egen skyld. Han afslører nu, at han gjorde alt for at forlade den engelske klub, men at Chelsea ikke formåede at finde en afløser, og så måtte han blive. 

Læs også:Mourinho raser over rekordindkøb: Kan ikke forsætte med at få chancer

- Selv jeg så mig spille et andet sted for at være ærlig. Det var seks komplicerede måneder. Derfor prøvede jeg at skifte i januar. Jeg gjorde alt for skifte. I sidste ende ønskede Chelsea ikke at lade mig gå. Den afgørende betingelse for min afgang var at have en erstatning klar, siger Olivier Giroud til Telefoot ifølge Goal.

Der var ellers interesse, forklarer Giroud.

Læs også:Liverpool sikrer sig vanvittig hjemmebanerekord efter ny sejr

- Den mest interessante klub for mig var Inter. Problemet er, at det trak ud. I sidste ende - også selvom Lazio var interessede mod slutningen og også Tottenham - var det ikke længere et spørgsmål om, hvor jeg skulle hen, men om jeg kunne skifte. Og der var ikke noget at gøre. Jeg sad fast.

Olivier Giroud, 33 år, kan imidlertid skifte klub til sommer. Hans kontrakt med Chelsea udløber således efter denne sæson, hvor han kan skifte kvit og frit.

Tidligere i karrieren har Giroud spillet for Montpellier i hjemlandet og Arsenal i England.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Inter vil hente flere Premier League-stjerner