Video : Tipsbladet
Premier League

Frygt for sikkerheden tvinger Manchester United til ændringer

Øget sikkerhedsrisiko får Manchester United til at ændre planer for kommende træningslejr.

Når Manchester United 1. februar har spillet Premier League-kampen mod Wolverhampton, kan klubbens førstehold se frem til en kamppause på hele 16 dage, inden mødet med Chelsea 17. feburar.

Manager Ole Gunnar Solskjær har planer om at benytte kamppausen til at tage med holdet på en træningslejr. I januar 2019 var United i Dubai på træningslejr og senest i november blev der i en landskampspause også sendt spillere på træningslejr til emiraterne.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: United vil hente engelsk stor-talent i Everton

Tidligere har Manchester United også benyttet Qatar som base for træningslejre, og det var indtil for nyligt planen at gøre det samme i februar.

Men den tiltagende krise i og omkring de mellemøstlige lande efter USA drab på den højtstående iranske general Qasem Soleimani får nu Premier League-klubben på andre tanker.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Henry kan blive den næste Barcelona-træner

- Ja, der er ting, der bekymrer mig mere end fodbold. Vi havde planer om at tage til mellemøsten, men det kommer helt sikkert ikke til at ske nu. Vi kommer til at blive i Europa, siger Ole Gunnar Solskjær til BBC.

Den planlagte træningslejr skal nlandt andet bruges som forberedelse til februars møder med belgiske Club Brugge i Europa Leagues 1/16-finaler.

Som det også er tilfældet i Danmark frarådes man i England også at rejse til Iran i øjeblikket grundet markant øgede sikkerhedsrisiko.

Læs også:United dropper januar-planen - vil gafle gratis Eriksen til sommer

Læs også:Guardiola: Jeg skal gøre mig fortjent til en ny kontrakt

Læs også:FIFA-præsident overvejer at fusionere nationale ligaer