Fulham er tilbage i Premier League og får halvanden milliard kroner
Foto: Getty Images
Premier League

Fulham er tilbage i Premier League og får halvanden milliard kroner

Efter en pause på fire år er Fulham tilbage i Premier League efter en 1-0-sejr i playoff-finalen mod Aston Villa.

På en dag med Champions League-finale, som utvivlsomt leverer en del mere prestige end stort set alle andre kampe i denne sæson, så skal man også huske kampen mellem Aston Villa og Fulham.

Kampen, der er finalen i den engelske Championships playoff-runder om oprykning til Premier League, giver 1,44 milliarder kroner i præmiepenge, blev vundet af Fulham med 1-0.

Det enlige mål blev sat ind af Tom Cairney efter 23 minutters spil, da han blev spillet helt fri i feltet af holdets helt store talent Ryan Sessegnon. Det skete i en periode, hvor Fulham sad tungt på Aston Villa-holdet.

I anden halvleg ændrede kampbilledet sig meget, og det kunne tydeligt ses, at Aston Villa havde brug for at finde noget andet frem efter pausen. Efter 70 minutter blev Fulhams Odoi desuden udvist for sit andet gule kort. Alligevel lykkedes det ikke for Aston Villa at komme på måltavlen, og så var Fulhams oprykning en realitet.

Med oprykningen er Fulham endvidere tilbage i den bedste engelske række efter en pause på fire år, da de rykkede ned tilbage i 2014.

Udover Fulham er Cardiff og Wolverhampton ligeledes tilbage i Premier League, da de to de to øverste pladser i rækken.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.