Video : Tipsbladet
Premier League

Giroud ikke tilfreds med Chelsea-start

Olivier Giroud føler, at han burde have scoret flere mål i sin første tid hos Chelsea.

I januar tog Olivier Giroud skridtet videre fra Arsenal til Chelsea, og efter to måneder kan den franske angriber gøre foreløbig status.

Og Giroud er ikke tilfreds med sine egne præstationer. Efter 670 minutter er det nemlig bare blevet til to mål og seks assists, og det antal burde have været højere.

- Jeg er glad for, hvordan jeg har tilpasset mig og fået gode relationer til mine holdkammerater. Men jeg skulle have scoret flere mål.

- Jeg er meget opmærksom på statistikker, og jeg sidder fast på et mål og tre assists i fem kampe (i Premier League, red.). Det er klart, at det ikke er nok, siger Giroud til L’Equipe.

Olivier Giroud har kontrakt med Chelsea til sommeren 2019.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.