Video : Tipsbladet
Premier League

Godt nyt til United: Lukaku snart tilbage

Romelu Lukaku kan allerede være tilbage til Manchester Uniteds næste ligakamp.

I lørdags måtte Romelu Lukaku udgå kort inde i kampen mod Southampton, da han bankede hovedet sammen med Wesley Hoedt, som krævede spillet afbrudt i flere minutter.

Ved første øjekast så det ud til at være en slem skade, men Lukaku er umiddelbart sluppet med skrækken.

Meldingen går nu på, at Romelu Lukaku kun må holde en uges pause, så han kan være tilbage den 15. januar mod Stoke.

- Jeg vil sige, at Lukaku er ude en uge. Det er ikke noget vigtigt, bare en lille beskyttelse, men intet problem, siger Mourinho til Sky Sports.

Manchester United møder fredag Derby i FA Cuppen, og det bliver altså uden Romelu Lukaku.

Den belgiske angriber er Manchester Uniteds topscorer i Premier League med ti sæsonfuldtræffere indtil nu.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.