Video : Tipsbladet
Premier League

Grønkjær: Ziyech glider lige ind i Chelseas startopstilling

Jesper Grønkjær har store forventninger til den kommende Chelsea-spiller Hakim Ziyech, der tager samme rute, som Grønkjær selv valgte for 20 år siden.

Hakim Ziyech skifter efter denne sæson fra AFC Ajax til den engelske storklub Chelsea FC. Marrokkaneren har imponeret i hollandsk fodbold i de seneste par sæsoner, og nu tager han det næste skridt i karrieren.

For knap 20 år siden gjorde Jesper Grønkjær præcis det samme.

I 2000 var det ham, der rykkede teltpælene fra Ajax til Chelsea, og den tidligere danske landsholdsspiller havde en god tid på Stamford Bridge. Det er han overbevist om, at Hakim Ziyech også får.

Læs også:Tidligere Superliga-målmand på vippen: Newcastle lurer på stor transfer

- Ziyech har fanget min opmærksomhed de seneste to sæsoner, selv om han ikke er et produkt af Ajax' eget akademi. Man har brug for spillere som ham. Jeg tror, at alle topklubber har set på ham og vurderet, om han var god nok til at spille for dem. Han er en fantastisk spiller, og jeg tror, han vil være i startopstillingen med det samme i Chelsea. Stort set alle klubber i Premier League kunne bruge én som Ziyech, siger Jesper Grønkjær til Goal.

Der venter dog også den 27-årige offensivspiller en stor udfordring, fastslår Grønkjær. 

- At tilpasse sig Premier League er en mental udfordring mere end noget andet. Når man spiller for Ajax, Feyenoord eller PSV, er man på et hold, der dominerer boldbesiddelsen, skaber chancer og scorer mange mål hele tiden. Der er også meget mere plads, siger Grønkjær og fortsætter:

Læs også:Tidligere Silkeborg-stopper: Vil tjene så mange penge som muligt

- I Premier League er der ingen tid til at lære, man skal levere fra dag ét. Det er mere fysisk, og det går hurtigere, men det er også mere teknisk, end det var i min tid. Alle hold har dygtige teknikere.

Hakim Ziyech har underskrevet en fem-årig aftale med Chelsea. Han har lavet otte mål og 21 assists for Ajax i denne sæson. 

Læs også:Schmeichel giver råd til unge: Spild ikke jeres tid på bras som FIFA

Læs også:Keane: Rooney og Ferdinand var ikke noget for mig - forstod dem ikke

Læs også:Endnu en Premier League-klub kritiserer genstartsplan