The Guardian: Evra færdig i Man Utd
Illustration
Premier League

The Guardian: Evra færdig i Man Utd

Patrice Evra forlader Manchester United efter denne sæson, skriver altid troværdige The Guardian.

Der er aviser, der er mere troværdige end andre i England, og en af de mest troværdige er uden tvivl The Guardian. Hvad den anerkendte engelske avis skriver plejer som regel at passe.

Derfor er der også god grund til at tro, at Patrice Evra forlader Manchester United efter denne sæson. Søndag skriver The Guardian, at venstre backen, der er i gang med sit sidste halve år af kontrakten med De Røde Djævle, har besluttet sig for at stoppe i Manchester United til sommer.

I stedet vil han hjem til Frankrig, hvor Evras tidligere klub AS Monaco ligner det bedste bud på en fremtidig arbejdsgiver. Patrice Evra kom til Manchester United fra Monaco i 2006 og kan dermed slutte ringen med et skifte tilbage til skatteparadiset.

Ifølge The Guardian er David Moyes bekendt med Evras beslutning, hvorfor jagten på en arvtager allerede er gået i gang. I første omgang topper Leighton Baines og Luke Shaw fra henholdsvis Everton og Southampton angiveligt listen.