Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola giver update på Jesus og De Bruyne

Gabriel Jesus er slemt medtaget fra sin skade, mens Kevin De Bruyne slap nådigt.

Manchester City måtte for første gang i 19 kampe gå fra banen uden sejr mod Crystal Palace, men hvad værre var at både Kevin De Bruyne og Gabriel Jesus blev sablet voldsomt ned.

Og det kommer til at få konsekvenser. Værst er det dog gået ud over Gabriel Jesus, der står foran en længere pause.

- Forhåbentlig er han (Gabriel Jesus, red.) kun uden en måned, måske to, siger Guardiola til klubbens hjemmeside.

- Med Kevin har vi været heldige i fortiden med det, der er sket i samme aktioner. Jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Han er måske ikke klar mod Watford om et par dage.

Guardiola måtte i går undvære David Silva, der ikke har været med siden kampen mod Bournemouth, og der er endnu ingen tidshorisont på, hvornår kreatøren er klar igen.

- Når han er klar, kommer han tilbage. Men hans personlige liv er altid vigtigere end noget andet. Så når han kommer tilbage, er det, fordi han er klar, forklarer Guardiola ifølge goal.com.

Manchester City fører Premier League med 14 point ned til Chelsea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.