Video : Tipsbladet
Premier League

Hazard før Liverpool-brag: Vi er Chelsea - Vi kan slå alle

Eden Hazard ved, at Chelsea går ind til weekendens topbrag med en god chance for at slå Liverpool.

Eden Hazard erkender gerne, at Liverpool og Manchester City er bedre end Chelsea denne sæson, men den belgiske stjerne understreger samtidigt, at man aldrig må afskrive eller undervurdere The Blues.

Søndag tørner Chelsea sammen med Liverpool på Anfield i en kamp, som kan få afgørende konsekvenser for The Reds' titelhåb. Eden Hazard satser i hvert fald på at gøre det onde mod de røde rivaler.

- Hvert år starter vi sæsonen med at tænke, at vi kan vinde et trofæ. Det er svært, for City og Liverpool er bedre end os i øjeblikket, men vi er Chelsea. I de seneste 10 år har vi vundet masser trofæer, fortæller Hazard til BBC.

- Det handler om mentalitet. Hvis vi ønsker at vinde noget, kan vi gøre det.

Eden Hazard er i bund og grund ligeglad med, om det er City eller Liverpool, der ender med at skrabe nok point sammen til at kunne løfte mesterskabet. Belgieren er kun fokuseret på at ende i top fire, og derfor går The Blues også efter sejren på Anfield.

- Vi ønsker at slutte i top fire. Vi er ligeglad med titlen, men vi drager til Anfield for at forsøge at vinde kampen, siger Hazard, der dog har størst tiltro til City i mesterskabskampen.

- Jeg hælder til City, for vi mangler endnu at møde Liverpool, og vi ønsker at slå dem. Derfor siger jeg City.