Video : Tipsbladet
Premier League

Hazard svarer Conte tilbage: Vi mangler ikke en angriber

Selvom Antonio Conte er på udkig efter forstærkninger til angrebet, mener Eden Hazard ikke, at det er nødvendigt.

Peter Crouch, Eden Dzeko, Fernando Llorente, Ashley Barnes og Andy Carroll er alle i løbet af transfervinduet blevet rygtet til Chelsea, hvor manager Antonio Conte vil have et alternativ til Alvaro Morata.

I øjeblikket er Michy Batshuayi reserve i angrebet, men Conte har forklaret, at han kan forlade Chelsea i transfervinduet. Eden Hazard mener dog ikke, at der er behov for udskiftninger.

- Jeg synes, vi skal være glade for det hold, vi har. Det afhænger af, hvordan vi vil spille. Vi har to gode angribere i Alvaro og Michy. Hvis de ikke er klar til at spille, kan jeg være angriber, så jeg synes ikke, vi behøver en ny, siger Hazard til London Evening Standard.

- Fordi vi mangler at skabe chancer, siger folk, vi mangler en angriber, men hvis vi scorer mål, har vi det bedste angreb i ligaen, og ingen kan sige, at vi mangler en angriber.

Chelsea er med 45 mål det femte mest scorende hold i Premier League denne sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.