Henrikh Mkhitaryan er tilbage for Arsenal
Foto: Getty Images
Premier League

Henrikh Mkhitaryan er tilbage for Arsenal

Arsenals Henrikh Mkhitaryan gør muligvis comeback fra skade, når The Gunners lørdag møder Huddersfield.

Henrikh Mkhitaryan har været ude siden midten af december måned med en ankelskade, men nærmer sig dog sit fulde comeback. 

Armeneren har trænet med The Gunners-truppen hele den indeværende uge og er formentlig en del af truppen, når Arsenal lørdag rejser til det vestlige Yorkshire for at spille mod Huddersfield. 

Mkhitaryan fik mandag sit Arsenal-comeback i en U23-kamp mod West Ham. 

Foruden Mkhitaryan kan Unai Emery også glæde sig over, at Shkodran Mustafis forstrækning i baglåret, som han pådrog sig mod Manchester City i weekenden, ikke er seriøs. 

Ligeledes er der også mulighed for, at Granit Xhaka kan vende tilbage for Arsenal.