Hiddinks agent udelukker intet
Chelsea leder efter en ny træner og tidligere har Guus Hiddink i en kortere periode haft flotte resultater med London-mandskabet.
Hollænderen der havde en kort periode som Chelsea-træner i 2009 har ellers ikke virket interesseret, men hans agent afviser ikke, at han igen kan komme tilbage til klubfodbolden.
Problemet er bare, at det i hvert fald ikke bliver før til November for Guus Hiddink, der for tiden er tyrkisk landstræner og først vil gøre det job færdigt.
- Jeg tror ikke Chelsea kan vente til November, udtaler den hollandske succestræners agent, Cees van Nieuwenhuizen.
Også FC Portos Andre Villas-Boas og tidligere Ajax-træner Marco van Basten er inde i billedet ifølge de seneste rygter.