Video : Tipsbladet
Premier League

Historisk våbenhvile på vej i Premier League: Nallerne væk fra spillerne

Klubberne i Englands bedste rækker skal holde sig fra hinanden spillere i en periode, hvor lønnedgang kan blive en nødvendighed for at overleve corona-krisen.

I de lavere rækker i England er der allerede over 10 klubber, der inden for kort tid kan ende i regulær livsfarlige økonomiske problemer som følge af corona-krisen. 

I Premier League og The Championship er pengene noget større, men alligevel er krisen ganske alvorlig, og nu kan en historisk aftale være på vej imellem klubberne.

Kilder vil nemlig vide, at der bliver arbejdet på at underskrive en aftale mellem Premier League- og Championship-klubberne, der skal gøre det til forbudt land af lokke spillere fra hinanden med lønkroner midt i en tid, hvor netop lønnedgang er et våben mod at komme så smertefrit igennem krisen som muligt,

Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea og Man City kæmper om stjerneduo

 England er hårdt ramt af corona-virussen, og på trods af ganske strenge regler indført i samfundet er næsten 100.000 smittede og flere end 12.000 døde.

Håbet er dog fortsat at fodbold-ligaerne kan bliver genoptaget i løbet af maj måned, men våbenhvilen skal være med til at sikre, at pengestærke klubber udnytter situationen, hvis krisen kommer til at vare længere tid. 

En direktør fra en Championship-klub siger til Daily Mail. 

Læs også:Coronavirus: Brentford stopper stadion-byggeri

- Vi kan ende med en situation, hvor klubber ender i strid med kontrakterne, og hvor spillerne kan sige, "Godt, jeg skifter til et andet sted, medmindre du betaler mig."

- For at forsøge at stoppe det, har der allerede været forhandlinger i forhold til at The Championship og Premier League-holdene underskriver en aftale, der sikrer, at man ikke kan drage fordel af krisen ved at hente hinandens spillere.

Stærkest i kampen om spillere vil Premier League-klubberne af naturlige årsager oftest stå, men våbenhvilen kan altså sikre, at de penge-svage klubber ikke behøver at frygte for, at de rigeste klubber plukket de bedste spillere ved at lokke med større lønninger midt i en krisetid. 

Læs også:Medie: Spillerne i FC Midtjyllands søsterklub går ned i løn

Læs også:Top 10: De bedste U21-spillere i Premier League

Læs også:Kun underskriften mangler: Jude Bellingham har fremtiden på plads