Video : Tipsbladet
Premier League

Hodgson forklarer fravalg: Sørloth skulle ikke kaste sig ud på dybt vand

Den dyre nordmand har stadig sin Premier League-debut til gode efter weekenden. Manageren forklarer nu sit valg om at holde ham på bænken.

75 millioner kroner har Crystal Palace i første omgang sendt efter norske Alexander Sørloth. En aftale, der yderligere kan stige til en handel på 135 millioner, hvis angriberens præstationer udløser visse bonusser.

Men i weekenden fik Alexander Sørloth ikke lov til at spille i Premier League. På trods af at klubbens angriber Bakary Sako har brækket anklen, startede den dyre nordmand ikke inde og blev heller ikke skiftet ind. Her fik Wilfried Zaha i stedet tjansen ved siden af Christian Benteke på toppen.

Og det var der en helt særlig grund til.

- Jeg har kun set ham (Alexander Sørloth, red.) i to træninger, og han har ikke spillet en turneringsgældende kamp siden slutningen af november. Han har spillet to gange 45 minutter på træningslejren i Dubai, så derfor håbede jeg, at det ikke var nødvendigt at kaste ham ud på dybt vand, indtil han har trænet en uge mere med os, siger Crystal Palaces manager Roy Hodgson til klubbens hjemmeside.

Yderligere forklarer den engelske manager, at Alexander Sørloth sagtens kunne have truet Newcastles forsvar, men som kampen skred frem, så han ikke en nødvendighed i at skifte en af sine angribere ud.

Dermed blev det til et point for Crystal Palace, der spillede 1-1 med Newcastle.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.