Video : Tipsbladet
Premier League

Højbjerg afslører hvordan han kæmpede sig tilbage på Southampton-holdet

Southampton-spilleren, Pierre-Emile Højbjerg, har måttet vente på sin tur, men greb sin chance med en man-of-the-match-præstation i søndagens 4-1 sejr over Everton.

For enhver fodboldspiller kræver tid på sidelinjen masser af tålmodighed og hårdt arbejde, og den danske midtbanespiller indrømmer, at det ikke har været nemt at sidde udenfor.

- Når du ikke har været i stand til at gøre det, du elsker mest, hvilket er at spille fodbold, er det svært, indrømmer Pierre-Emile Højbjerg til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det lyder som en kliché, du ville læse i en bog fra alle sportsfolk, men du skal holde dig i skarp og i god form, træne godt og gøre de rigtige ting hver dag. Du skal forberede dig hver uge, som om du spiller.

Spilletid har Pierre-Emile Højbjerg i stedet måtte hente på klubbens U-23 mandskab, og det har været en vigtig del for at kunne præstere, lige så snart han fik chancen på førsteholdet.

- Jeg spillede nogle kampe for U-23'erne for at holde mig i form, og for mig var det vigtigt at spille godt, så jeg kunne tage det med videre, når jeg fik en chance. Det var det eneste, der var vigtigt for mig.

Når man ikke spiller, kan det påvirke spillere forskelligt, men Højbjerg var aldrig i tvivl om, hvordan han ville gribe udfrodringen an. 

- Hvis du ikke spiller, kan du ikke bare sidde på sofaen og vente på at noget kommer. Jeg kæmpede for min situation. Når man ikke spiller kan det påvirke dig på mange måder. Det kan gøre dig sur og du kan føle, at du ikke gøre noget ved det, eller det kan få dig til at sige "ok, jeg skal vise dig, at jeg er klar til at spille.

- Det var min mission. Den er langt fra at blive gennemført, men søndag var et stort skridt.

Kampen mod Everton, var den første Premier League-start i denne sæson for den 22-årige midtbanespiller, der indrømmede, at der var flere nerver før kampstart end normalt.

- Det er altid rart at få chancen for at vise, hvad du er i stand til - det er altid en stor glæde, siger Pierre-Emile Højbjerg og uddyber:

- Selvfølgelig var jeg nervøs, og jeg havde adrenalinen flyvende rundt. Jeg måtte gå på toilettet et par gange! Jeg følte ikke noget pres udefra eller fra nogen andre, men jeg sætter altid pres på mig selv.

- Du har altid en lille smule nervøs energi og usikkerhed i små mængder, men det er også det, der får blodet til at pumpe og får dig til at føle dig levende.

Højbjerg afslørede at hans holdkammerater har spillet en stor rolle for at holde ham motiveret og kæmpe for sit comeback.

- Alle presser alle. Du konkurrerer ikke kun sammen, men du konkurrerer også imod hinanden på en retfærdig og respektfuld måde.

- Sådan får du alle videre til næste niveau - fitness, teknik, koncentration. Sådan får du en anden dimension til holdet.

Selvom han var ude af holdet, så har han ikke følt sig frosset ud på nogen måde. Blandt spillerne er der et godt sammenhold, og man holder hinanden oppe.

- Det er ikke sådan, at når jeg kommer til træning, så taler jeg ikke med nogen. De ældre spillere er gode til at komme hen til en og sige 'godt udført i dag'.

- Uanset om det er Dušan Tadić, Ryan Bertrand, Cédric, Charlie, Virgil ... de giver dig tillid og anerkendelse. Det er også det, der holder dig i gang - folkene omkring dig anerkender dit arbejde.

Southampton skal på græs igen onsdag aften mod duksene fra Manchester City på Etihad Stadium. Det er en kamp, hvor Højbjerg skal op imod sin tidligere chef, Pep Guardiola, som han arbejdede under i tre år i Bayern München.

- Han er så krævende i alle aspekter af spillet, ikke kun med hans hold, men folkene omkring ham - hele personalet og hele klubben, siger Højbjerg.

- Trænere som ham er meget sjældne. Han er 100 procent i alt han gør - måske er hans eneste svaghed, at han vil styre alt. Det er meget sort eller hvidt.

Selvom der er stor respekt for den spanske træner, og det Manchester City-hold, som han har sat sammen i denne sæson, så kommer SOuthampton ind til kampen med tillid fra weekendens sejr over Everton.

- Det er et stort løft af selvtillid. Vi scorede fire mål og var et velorganiseret hold, der spillede god fodbold. Vi ved, at City har et fantastisk hold og er i gang med en fantastisk sæson, så det bliver vores sværeste kamp hidtil. 

- Men hvad har vi at tabe? Alt pres er på dem. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke vil være nogen nerver på inden kamoen, men det er ikke noget dårligt.

Kampen mellem Manchester City og Southampton sparkes igang i aften klokken 21:00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.