Video : Tipsbladet
Premier League

Højbjerg får ny holdkammerat i Southampton

Guido Carrillo er netop blevet præsenteret i Southampton. Angriberen skifter med øjeblikkelig virkning fra Monaco.

Aktuelt er det hårde tider for Southampton. De 11 seneste ligakampe er endt uden en sejr til Pierre-Emile Højbjerg og co. i Premier League.

Men i håbet om at ændre på den seneste tids nedtur har Southampton præsenteret angriberen, Guido Carrillo, der skifter med øjeblikkelig virkning. En spiller, der har scoret otte mål i 24 kampe for AS Monaco.

Profilen får nummer 9 i Southampton FC, oplyser klubben.

Desuden er det værd at bemærke, at Guido Carrillo dermed får lov til at spille under sin landsmand Mauricio Pellegrino. Tidligere har dette samarbejde været oppe at køre i 2013 til 2015. Dengang var det i den argentinske klub, Estudiantes de La Plata.

Guido Carrillo har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til juni 2021.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.