Højbjerg fik Premier League-debut i skuffende sæsonåbner
Foto: Andrew Matthews/Polfoto
Premier League

Højbjerg fik Premier League-debut i skuffende sæsonåbner

Pierre-Emile Højbjerg kom på banen i anden halvleg, da han debuterede i Premier League lørdag.

Premier League er blevet et par danskere rigere over sommeren, og en af dem er Pierre-Emile Højbjerg, der er skiftet til Southampton fra Bayern München. 

Lørdag fik han debut, da han i det 55. minut blev indskiftet mod Watford, der på det daværende tidspunkt var foran 1-0. Kun tre minutter senere udlignede Nathan Redmond dog og den stilling holdt til slutfløjt. 

Hverken Viktor Fischer eller Jakob Haugaard fik spilletid, da Middlesbrough og Stoke også spillede 1-1.