Huddersfield uden Zanka og Lössl fik tæsk af City
Foto: Getty Images
Premier League

Huddersfield uden Zanka og Lössl fik tæsk af City

Sergio Agüero scorede hattrick, da Manchester City vandt med 6-1 over Huddersfield.

Søndag eftermiddag var Huddersfield uden de danske landsholdsspillere Mathias 'Zanka' Jørgensen og Jonas Lössl, da de stod overfor Premier League-mestrene fra Manchester City.

Zanka var ude med en skade, mens Lössl måtte tage plads på bænken. Dog var Philip Billing med hele kampen for Huddersfield. Det hjalp dog ikke det store, da det blev til et bidende nederlag på 1-6 for danskerklubben.

Allerede efter de første 35 minutter stod der 3-0 til Manchester City, da Sergio Agüero havde lavet to scoringer og Gabriel Jesus en enkelt. Inden pausen blev der reduceret til 3-1, da Stankovic fik scoret.

I anden halvleg kørte Manchester City-toget videre, og Sergio Agüero fik fuldendt sit hattrick, mens David Silva også fik scoret. Til sidst blev det til 6-1, da Kongolo lavede selvmål med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Samtidig med Citys storsejr blev det også til en sejr på 3-1 til Watford, som var på besøg hos Burnley.

Næste kamp for Manchester City er mod oprykkerne fra Wolverhampton, mens Huddersfield skal møde Cardiff, hvor de skal forsøge at få deres første point i denne sæson.