Hvorfor elsker vi det, når Leicester vinder, men ikke når United gør?
Foto: Getty Images
Premier League

Hvorfor elsker vi det, når Leicester vinder, men ikke når United gør?

De fleste mennesker hepper på den lille, når denne står over for overmagten. Men hvorfor gør de egentlig det?

Hvorfor var historien om Leicesters mesterskab så dragende?

Hvorfor var de danske europamestre fra 1992 så historiske?

Hvorfor satte Hobro IK hele fodbold-Danmark på den anden ende, da holdet rykkede op første gang?

Svaret på alle tre spørgsmål er: Fordi de var underdogs.

Det er et gennemgående træk for os mennesker, at vi har et godt øje til opkomlingen mod overmagten. En amerikansk undersøgelse viste eksempelvis, at 81 procent af de adspurgte, der blev præsenteret for to fiktive hold, en favorit og en underdog, holdt med det undertippede mandskab.

I en anden undersøgelse blev deltagerne præsenteret for to basketballhold, og deres sympati skiftede eksempelvis efter, hvilket hold der blev angivet som det mest velhavende. I 70 procent af tilfældene lå deltagernes sympati hos holdet med det mindste lønbudget.
Det næste spørgsmål må så være: Hvorfor er vi så vilde med at se den undertippede triumfere? Det er der ifølge forskningen mindst tre teorier om.

1. Det styrker vores følelse af retfærdighed. Vi under succes til dem, der ikke har fået megen af den i forvejen, og noget tyder på, at vi synes, at den undertippede fortjener succesen mere.

”Det får verden til at fremstå retfærdig. Hvis den stærkeste vinder alle slag, er der intet håb for os andre. Hvis de samme mennesker, som har al magten og alle pengene og al autoriteten, også vinder alle dyster, hvad er så pointen for os andre? Så underdog-fortællingen giver alle os, som ikke er på toppen, håb,” siger Malcolm Gladwell, der har skrevet bogen David and Goliath: Underdogs, Misfits and the Art of Battling Giants, i et interview i forbindelse med sin TED talk om emnet.

Når de kan overkomme modgang, kan vi også.

2. Skuffelsen er mindre, og fornøjelsen er større. Undersøgelser viser, at overraskende sejre skaber mere glæde end forventede sejre, og forventede nederlag skaber mindre smerte end de overraskende af slagsen. Når vi holder med underdoggen, har vi simpelthen mindre at tabe og mere at vinde.

3. Vi er skadefro. Dette er det modsatte af 1’eren, som tager udgangspunkt i underdoggens succes, mens dette handler om favorittens fiasko.

Teorien er omstridt, da noget forskning understøtter den, og anden forskning modsiger den. Den har dog et vist logisk element: Vi bliver trætte af at se FC København, Bayern München og Manchester United vinde, så vi håber, nogle andre overrasker og tager mesterskabet. Der har i årevis eksisteret et fænomen i England, der forkortes ABU, Anyone But United, hvor dem, der abonnerer på opfattelsen, hepper på det hold, som Manchester-klubben til enhver tid møder.

Læs hele artiklen om vi menneskers særlige forhold til underdogs, og hvad det siger om os, i Tipsbladets Premier League-magasin.

Om Premier League-magasinet:
Er Manchester City urørlige?
Kan Liverpool holde en hel sæson?
Hvor mange danskere har egentlig optrådt i Premier League?

Premier League-magasinet giver dig det totale overblik over årets udgave af den store turnering. Der er trupper, forventede startopstillinger, alle transfers og analyser af samtlige hold og deres stjerner – det er ikke kun topholdene, der får opmærksomhed i Premier League-magasinet.

Når det er sagt, runder vi selvfølgelig Liverpool, Manchester United og de andre storhold, der kæmper om titlen – hvis det da overhovedet er muligt at udfordre Josep Guardiolas ekstremt stærke Manchester City-mandskab.

Vi har haft fat i eksperterne for at vurdere, om Liverpools trup og træner kan holde til den ekstremt intense spillestil i en hel sæson, og så fortæller to kendte Manchester United-fans om forholdet til deres favoritklub og den frustration, de som så mange andre føler efter flere måneders gnidninger mellem José Mourinho og snart sagt alle andre i klubben.

Vi gennemgår danskernes historie i ligaen, har været på reportagetur med et Premier League-hold og har alt det guf, man kan forestille sig om den britiske turnering.

Som en bonus får du også store, grundige optakter til La Liga, Bundesligaen og Serie A med individuelle optakter, idealopstillinger og vurderinger af samtlige hold i ligaerne, og fokus på danskerne i de tre store europæiske ligaer.

Få vores 132 sider store VM-magasin hos de følgende forhandlere: Bilka, Føtex, Kvickly, Super Brugsen, Lidl, Q8, Circle K, Aldi, Shell, Nærkøb, 7-Eleven, Løvbjerg, Eurospar, Spar, Letkøb, Elite, Meny, OK+, YX/Ekstra, Københavns Lufthavn