Video : Tipsbladet
Premier League

Ighalos fremtid: Drengedrømmen i United eller gylden aftale i Kina

Odion Ighalos fremtid byder enten på et ophold i favoritklubben Manchester United eller en astronomisk løn i Kina.

Manchester United lejede i de sidste timer af januars transfervindue angriberen Odion Ighalo i Shanghai Shenhua, og aftalen udløber 30. maj, men vil formentlig blive forlænget på grund af den aktuelle stilstand i europæisk fodbold.

På et tidspunkt i løbet af sommeren skal angriberen dog træffe et valg om fremtiden, og det kan ikke gå helt galt for nigerianeren.

Læs også:Avis: Barcelona-spillere har afvist lønnedgang

Sky Sports skriver, at angriberen først og fremmest gerne vil blive i Manchester United, som han har holdt med lige siden, han var barn, men skulle turen gå tilbage til Kina, venter der ham en astronomisk løn i Shanghai.

Ifølge det engelske medie skal Shanghai Shenhua være villige til at tilbyde Odion Ighalo en ugeløn på 3,2 millioner kroner, hvis han forlænger sin kontrakt frem til udgangen af 2024. Det vil bringe ham godt mod toppen på listen over de bedst betalte fodboldspillere i verden.

Læs også:Eden Hazard indrømmer: Det har været en dårlig sæson

Odion Ighalo har scoret fire mål i sine første otte kampe for Manchester United. 

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Manchester United køber Antonie Griezmann

Læs også:Transferrekord på vej? Sancho vil hellere til Manchester United end Liverpool

Læs også:Medie: Bale skifter til sommer - men ikke til Premier League

Læs også:Ighalo-aftale løber ud i maj: Kan blive forlænget på grund af coronapandemi