Video : Tipsbladet
Premier League

Imponeret Mourinho: Jeg kan virkelig godt lide Tottenhams hold

Jose Mourinho er vild med det hold, han har overtaget i Tottenham, fortæller han.

Jose Mourinho er tilbage som cheftræner i Premier League. Efter tirsdagens fyring af Mauricio Pochetino kunne Tottenham således bekræfte onsdag morgen, at portugiseren overtager tjansen i London-klubben.

Og det er et job, den kontroversielle træner selv ser frem til. Det fortæller Mourinho i sit første interview med Tottenhams hjemmeside.

Især det mandskab, han nu skal stå i spidsen for, er han imponeret over, fortæller han.

Læs også:Verdens dyreste fyring: Så meget koster det at sende Pochettino på porten

- Jeg har altid talt om klubbens potentiale. Jeg talte altid om spillernes kvaliteter, og om det storslåede arbejde, klubben gjorde for at beholde alle de gode spillere, som mange af de store klubber i Europa er ude efter.

- Jeg kan virkelig godt lide dette hold. Selvfølgelig vil jeg ikke nævne navne. Jeg vil ikke udpege enkelte spillere, fordi det er helt imod mit koncept om, hvad et hold skal være, men jeg kan godt lide holdets evner, siger Jose Mourinho til klubbens hjemmeside.

I de seneste år har Tottenham flittigt brugt egne akademispillere på førsteholdet, men tidligere har Jose Mourinho haft et ry for ikke at bruge unge spillere.

Læs også:Mourinhos trofaste følger er optaget: Henter assistent i Frankrig

Mourinho understreger dog, at han glæder sig til at arbejde med Tottenhams talenter.

- Der er ikke en manager i verden, der ikke kan lide at spille unge spillere og hjælpe unge spillere med at udvikle sig, der er ikke en. Problemet er nogle gange, at man kommer ind i klubber, og det arbejde, der er gjort i ungdomsrækkerne, er ikke godt nok til at producere disse spillere. Men når man har talenterne, er træneren altid glade for at udvikle disse spillere, så jeg ser på vores historie, og man ser, at akademiet altid giver det talent, førsteholdet har brug for. Selvfølgelig ser jeg også frem til at arbejde med det, lyder det fra portugiseren.

Tottenham er i øjeblikket nummer 14 i Premier League med blot 14 point efter 12 kampe. Mourinho får debut som Tottenham-træner, når de lørdag møder West Ham United på udebane i Premier League.

Læs også:Feyenoord bekræfter: Frank Arnesen er ny teknisk direktør

Læs også:Ekspert forudser svær tid for Eriksen: Mourinho vil ikke bruge krudt på ham

Læs også:Mourinho scorer kassen: Får dobbelt så mange millioner som Pochettino