Video : Tipsbladet
Premier League

Irriteret Guardiola: Der skal kigges på VAR

Pep Guardiola er ikke tilfreds med VAR og mener, at arrangørerne skal få bedre styr på det.

Der var drama for alle pengene, da Manchester City måtte nøjes med 2-2 mod Tottenham lørdag aften. 

Det lignede ellers i et kort øjeblik, at Gabriel Jesus sendte alle tre point til Manchester City, da han sendte bolden i nettet i dommerens tillægstid, men VAR ville det anderledes. 

Laporte ramte nemlig bolden med sin hånd lige inden scoringen, og derfor annulerede dommer Michael Oliver scoringen. 

Manchester City-manager Pep Guardiola var ikke en glad mand efter opgøret. 

- Jeg troede, vi efterlod den situation i Champions League i foråret, men det er præcis det samme. Det er anden gang, det sker, og det er ærlig talt hårdt at sluge. 

- Det skete for Wolves i sidste uge, og vi så det også i Super Cuppen, hvor målmanden ikke blev på stregen ved straffesparket. De bliver nødt til at få det ordnet, sagde Pep Guardiola til Sky Sports. 

Det var første gang i 15 Premier League-kampe, at City gik fra banen uden at vinde.