Video : Tipsbladet
Premier League

Italiensk sportsavis: Liverpool har fået Donnarumma tilbudt

Milans Donnarumma lader til at have sat sin agent på arbejde for at få ham væk fra den italienske klub.

Liverpool kan lørdag aften hæve Champions League-trofæet, hvis det bliver til en sejr over Real Madrid i finalen. I kulisserne lader det også til, at der kan være noget stort på vej til klubben i form af en ganske talentfuld, italiensk målmand.

Det skriver den italienske sportsavis Tuttosport.

Her forlyder det, at AC Milans Gianluigi Donnarumma er på vej ud af klubben, og at spillerens agent, den famøse Mino Raiola, er ved at arbejde på at få ham til en anden klub. I første omgang skulle agenten have forsøgt at få ham til PSG, men det er ikke lykkes.

Derfor prøver han nu Liverpool af, og her skulle prisen lyde på godt 300 millioner kroner. I den engelsek klub er man angiveligt lidt påpasselig, fordi Donnarumma i slutningen af denne sæson lavede en række fejl i målet.

Når en mulig handel med Donnarumma i centrum kan lade sig gøre, så hænger det blandt andet sammen med, at Milan muligvis mister retten til at spille europæisk fodbold grundet problemer med økonomien.

Holdet endte ellers på en sjetteplads, der giver adgang til Europa League, men hvis de bliver nægtet adgang, så kunne Donnarumma godt være en af de spillere, som stod først til at forlade Milano-klubben, melder avisen.

I Milan har man desuden allerede en erstatning klar i form af Pepe Reina, som de henter på en fri transfer fra Napoli, når den spanske målmands kontrakt udløber.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.