Jagter Liverpool Eriksens kollega?
Illustration
Premier League

Jagter Liverpool Eriksens kollega?

Måske er det snarere Toby Alderweireld end Christian Eriksen, som Liverpool er ude efter.

Liverpool har i den seneste tid været fast gæst på Ajax’ hjemmebane Amsterdam ArenA i denne sæson. Det fortalte sportschef Marc Overmars for nyligt til flere medier, og det fik spekulationerne til at køre på fuld drøn i dansk presse, om landsholdets måske største profil er på vej til engelsk fodbold. 

Det er der dog noget, der ikke taler for. For selvom Christian Eriksen et interessant emne for snart alverdens klubber, så er det med en hvis sandsynlighed klubkammeraten og forsvarsspilleren Toby Alderweireld, som manager Brendan Rodgers og Liverpool holder et skarpt øje med. 

Således står Merseyside-klubben til at miste nogle af deres førende forsvarsspillere, nemlig Jamie Carragher, der stopper karrieren, mens Martin Skrtel har luftet sin utilfredshed med manglende spilletid, hvorimod Sebastian Coates endnu mangler at bevise sig på højeste niveau.

Samtidig skulle Ajax’ belgiske midtstopper være mere en interesseret i at tage turen over den Engelske kanal og måske for fremtiden udgøre danske Daniel Aggers forvarspartner.

- Jeg ønsker ikke at spille i en engelsk klub midt i tabellen, lige bortset fra Newcastle og Liverpool, som opfylder mine kriterier, skulle den belgiske landsholdsspiller have udtalt til den beligske avis Het Laatste Nieuws.

Samtidig mener engelske The Express, at Alderweireld skulle være omtrænt 75 millioner kroner værd.