Video : Tipsbladet
Premier League

John Terry bliver hos Chelsea

Bournemouth ville gerne leje John Terry, efter Chelsea hentede Nathan Ake tilbage fra en lejeaftale, men det bliver ikke til noget.

Bournemouth lejede i sommer Nathan Ake i Chelsea, og den unge forsvarsspiller imponerede i klubben. Det betød også, at Chelsea valgte at kalde ham tilbage i starten af januar. 

Det efterlod et hul i Bournemouth' forsvar, som stadig er der. Derfor ville de ifølge Skysports leje John Terry i Chelsea, da han har haft svært ved at spille sig på holdet, siden han fik en skade tidligt på sæsonen. 

Det kommer dog ikke til at ske ifølge skysports. John Terry vil i stedet blive hos Chelsea, indtil hans kontrakt løber ud til sommer.

Den rutinerede centerforsvar har spillet hele sin karriere hos Chelsea bortset fra et lejeophold i Nottingham Forest, da han var 19 år.