Video : Tipsbladet
Premier League

John Terry drømmer om Chelsea-job

John Terrys store drøm er at blive Chelsea-træner, men det sker ikke foreløbig, tror han.

I sin karriere som aktiv fodboldspiller spillede John Terry i Chelsea fra 1998 til 2017, før han tog til Aston Villa i sommeren 2017, hvor han spillede én sæson, før han lagde støvlerne på hylden

Siden oktober 2018 har Terry i stedet været assistenttræner i Aston Villa under cheftræner Dean Smith, og Chelsea-legenden har store ambitioner for sin trænerkarriere. Terrys helt store drøm er nemlig at blive cheftræner for Chelsea, fortæller han i et interview med Mail.

- Det er det ultimative mål, siger Terry, der dog ikke tror, at det bliver foreløbig:

- Hvis jeg kommer tilbage til Chelsea, vil jeg selvfølgelig gerne gøre det som en mere erfaren og mere succesfuld manager. Jeg vil sørge for, at jeg er på toppen, når det er.

- Jeg kan ikke se det ske i de næste fem eller seks år, medmindre tingene ændrer sig. Jeg ville elske at komme tilbage en dag og være træner på Stamford Bridge. Det er en drøm, lyder det fra Chelsea-legenden.

John Terry, 38 år, nåede 703 kampe for Chelsea og 36 kampe for Aston Villa i sin aktive karriere.