Jürgen Klopp giver undskyldning til Swansea-fan
Foto: Getty Images
Premier League

Jürgen Klopp giver undskyldning til Swansea-fan

Liverpools tyske manager var tydeligvis frustreret i første halvleg, og det fik en af hjemmeholdets fans lov at mærke. Nu undskylder manageren.

14 ligakampe i træk uden ét eneste nederlag.

Sådan lød statistikken for Liverpool inden mandagens kamp, der i sidste ende bød på et tungt nederlag til Swansea. 1-0 tabte Liverpool-mandskabet med, og det er naturligvis ikke noget, som Jürgen Klopp kan stille sig tilfreds med.

Men efter nederlaget var den tyske managers fokus andetsteds. En dårlig samvittighed havde sneget sig ind i løbet af opgøret, efter Jürgen Klopp havde svaret tilbage på en vedvarende kritik fra samme Swansea-fan på tribunerne.

- Han råbte af mig hele kampen, forklarer Liverpools manager til Sky Sports og fortsætter:

- Undskyld, jeg kom til at reagere, men jeg forsøger at minde mig selv om, at jeg er et menneske og ikke hele tiden en professionel manager, der vil lægge øre til alt, hvad de siger.

- Jeg havde bare et moment, hvor jeg tænkte, at nu blev det simpelthen for meget. Jeg ved ikke helt, om vi var bagud på det tidspunkt - det tror jeg - men det har intet med det at gøre, forklarer Jürgen Klopp.

Alligevel er han helt klar over, at han ikke burde have henvendt sig til tilskueren, som råbte ad gæsternes bænk på sidelinjen.

- Det er min fejl, for jeg skulle ikke have reageret. Men jeg sagde intet slemt - bare at jeg ikke var særlig tilfreds med det, han hele tiden råbte til os, fortæller Jürgen Klopp.

Afslutningvis erkender manageren, at holdpræstationen ikke var god nok, og afslutningerne svigtede på fatale tidspunkter. Ikke desto mindre må managerens tropper nu acceptere et uvant nederlag i Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.