Video : Tipsbladet
Premier League

Jürgen Klopp håber på trio til Manchester United-kamp

Liverpool håber, at tre skadesramte spillere kan blive klar til søndagens kamp mod Manchester United.

Liverpool har buldret derudaf i Premier League i denne sæson, og de skal søndag forsøge at hente deres 13. sejr i træk, når de tager imod ærkerivalerne Manchester United.

Forud for det opgør er der godt nyt til cheftræner Jürgen Klopp. Det lysner nemlig på lazarettet, hvor trioen Joel Matip, Dejan Lovren og Fabinho formentlig snart kan være klar igen. Cheftræner håber således, at de kan indgå i forberedelserne til weekendens kamp.

Læs også:Solskjær om stortalent: Snak om landsholdsudtagelse er for tidligt

Det fortæller han til Liverpools hjemmeside.

- Jeg venter, indtil de er på banen, og nogen fortæller mig, at de får lov til at gennemføre den fulde træning. Det ser ud som Joel Matip vil være med (til forberedelser til Manchester United-kampen, red.). Det ser ud til, at Fabinho vil være med, men måske en dag senere - jeg er ikke sikker. Dejan Lovren kan måske også være med, siger Jürgen Klopp og tilføjer:

Læs også:Jose Mourinho slår fast: Ikke jaloux på Manchester City og Liverpool

- Det betyder meget og hjælper selvfølgelig massivt. Men vi får se, hvordan det ser ud. Ugen er meget vigtig. Vi ved alle, hvad folk forventer af os i kampen mod Manchester United. Det vil også være en stor kamp, og vi prøver at være klar til den.

Af de tre har Joel Matip siddet ude længst, da han senest var i aktion i oktober. Fabinho har ikke været i aktion siden slutningen af november, mens Dejan Lovren blev skadet i starten af december.

Liverpool har imidlertid klaret sig på trods af skaderne, og de har vundet 20 af deres 21 kampe i Premier League i denne sæson. De er på førstepladsen.

Læs også:Mourinho om Christian Eriksen: Jeg er jo ikke idiot

Læs også:Lang aftale til succestræner: Thomas Frank forlænger i Brentford