Kanariefuglene henter hollandsk forstærkning
Illustration
Premier League

Kanariefuglene henter hollandsk forstærkning

Norwich City har købt Leroy Fer i Twente.

Den engelske klub Norwich City - også kendt som kanariefuglene - har oprustet voldsomt denne sommer med blandt andre Ricky van Wolfswinkel, Nathan Redmond og Javier Garrido, og nu har den engelske Premier League-klub oprustet yderligere.

Det er nemlig lykkedes Norwich City at få den hollandske midtbanespiller Leroy Fer til at underskrive en fireårig kontrakt med klubben, efter man blev enige med Twente om en pris på landsholdsspillere.

Leroy Fer bliver Norwich sjette nye spillere denne sommer, og den 23-årige hollænder får stor betydning for holdet, mener manager Chris Hughton.

- Vi er enormt glade for at have sikret os en kontrakt med en spiller af Leroy Fers kvaliteter. Han er en ekstremt alsidig hollandsk landsholdsspiller, og med en alder på 23 og med over 100 kampe i den hollandske liga har han masser af erfaring og stadig masser af udviklingspotentiale, siger manageren.