Video : Tipsbladet
Premier League

Kane: Det har været et fantastisk år

Harry Kane satte i dag Premier League-rekord med flest mål i et kalenderår.

For anden kamp i træk lavede Harry Kane i dag hattrick, da Tottenham mødte Southampton, og med de tre mål kom den engelske angriber op på 39. mål i Premier League i år.

Dermed slår han Alan Shearers rekord i sin sidste kamp i 2017, og det betyder meget for ham.

- Det har været et fantastisk år. At blive sammenlignet med disse spillere – Messi og Shearer – er det, det hele handler om. At få endnu et hattrick er en fantastisk måde at slutte året på.

- Det handler altid om at udvikle sig hvert år. Det er det, jeg har gjort igennem min karriere, og det vil jeg fortsætte med at gøre, siger Kane til BBC Sport.

Kane lavede sit ottende hattrick i år, og som bekendt får man en kampbold med hjem, når man præsterer sådan et.

- Jeg er nødt til at finde et rum. I øjeblikket ligger de alle sammen bare i et skab derhjemme, afslutter en glad og bevæget Kane.

Harry Kane scorede mål nummer 55 i alle kampe hele året, og han er dermed den spiller, der har lavet flest mål i 2017.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.