Video : Tipsbladet
Premier League

Kane sørgede for Tottenhams rivalsejr over Arsenal

I et af Premier Leagues største rivalopgør blev det Tottenham Hotspurs, der endte som sejrsherrer. Det kan værterne takke sin engelske angriber for.

Som forventet var der fart over feltet, da North London derby'et blev fløjtet i gang.

Først og fremmest var det hjemmeholdet, der pressede på. Dele Alli tog en lang tur langs venstresiden og forsøgte sig med et indlæg, der ikke kunne nå helt ind til Harry Kane.  Men i stedet måtte Mustafi smække bolden ind på Petr Cech, der parerede til et hjørnespark.

Et kvarter efter forsøgte Christian Eriksen sig med et hovedstød. Afslutningen skabte dog ikke problemer for Arsenals rutinerede keeper. Den kvalificeret afslutning kunne hverken Tottenham eller Arsenal finde frem til i løbet af første halvleg.

Men kort efter pausen lykkedes det endelig for gæsterne. Harry Kane steg til vejrs, og som set mange gange før sendte han boldet i netmaskerne. For syvende gang blev han noteret for et mål i et North London Derby.

Minuttet efter var han tæt på at øge føringen, men denne gang var hovedstøddet ikke skarpt nok. Og igen - 60 sekunder senere - hamrede han et kraftfuldt skud afsted. Petr Cech fik pareret.

Christian Eriksen ville også lege med, da han sendte en frisparkskugle afsted mod Petr Cech. Endnu engang diskede målmanden op med en fornem redning.

I modsatte ende forsøgte Jack Wilshere at snyde Hugo Lloris med et spark fra kanten af feltet. Men det lykkedes ikke for Arsenal-spilleren.

Med tyve minutter tilbage brændte Dele Alli en stor mulighed helt alene med Arsenals keeper. Skuddet endte på den forkerte side af højre stolpe.

I den dybe overtid burde Alexndre Lacazette have sendt en udligning i netmaskerne. Franskmandens afslutning var dog for uskarp.

Harry Kanes mål blev det eneste i opgøret, og dermed har Arsenal nu i skrivende stund seks point op til top fire.

Sponsoreret:

Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.