Kanté: Conte-tale overtalte mig til at skifte til Chelsea
Foto: Polfoto/Michael Probst
Premier League

Kanté: Conte-tale overtalte mig til at skifte til Chelsea

Chelsea-nyindkøbet N'Golo Kanté har afsløret, at han valgte til Stamford Bridge efter Antonio Conte overtalte ham.

Den franske landsholdsspiller N'Golo Kanté gennemførte igår et skifte fra de forsvarende Premier League-mestre til Chelsea, der betaler £30 millioner og blev Antonio Contes andet sommerindkøb siden italienerens ankomst i det vestlige London. 

Oven på skiftet til Chelsea takker den tidligere Caen-midtbanespiller Leicester og klubbens fans for at give ham en chance i Premier League hvorefter han hylder det projekt, Conte er ved at skabe i Chelsea. 

- I denne sæson vandt jeg Premier League-mesterskabet med Leicester. Jeg ønsker at takke ledelsen, mine holdkammerater og Claudio Ranieri for denne fantastiske sæson, der endte med, at vi blev engelske mestre. Klubbens og fansenes selvtillid vil for altid være et minde for mig. Igen takker jeg jer, skriver Kante i en meddelelse på twitter. 

- I starten af 2016/17-sæsonen har jeg valgt at skifte til Chelsea FC. Det er en stor klub, som netop har ansat en stor træner og ønsker at nå de høje ambitioner - ambitioner, jeg deler. 

- Klubbens projekt og trænerens tale har overtalt mig til at skifte til dette nye og ambitiøse eventyr.