Video : Tipsbladet
Premier League

Kasper Schmeichel donerer stor sum penge corona-nødhjælp

Den danske landsholds-keeper har doneret penge til corona-nødhjælp i Leicester-området.

Kasper Schmeichel har midt i corona-krisen vist sig fra en yderst sympatisk og ikke mindst velgørende side.

Den danske landsholds-målmand har således doneret 20.000 pund, hvilket svarer til 162.000 kroner til en hjælpe-fond, der er målrettet til at hjælpe ældre mennesker i nærområdet.

I Corona-krisen har Age UK Leicester Shire & Rutland oprettet en speciel indsamling, der skal gå til nødhjælps-pakker, så hverdagen kan fortsætte midt i en tid, hvor de engelske myndigheder - som i Danmark - er i fuld gang med at lukke landet ned. Det er her Kasper Schmeichel har doneret den store sum penge. 

- Den utrolige Kasper Schmeichel har doneret 20.000 pund til vores #LeicsCovidCare, skriver Age UK Leicester Shire & Rutland, der har til formål at sikre de ældre borgeres ve og vel. 

Læs også:Schmeichel hylder Mette Frederiksen og sygeplejerskerne: Vil belønne dem


Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak

Læs også:Schmeichel: Håber Hareide kan få endnu en kamp som dansk landstræner

Læs også:Blog: Sådan kan fodboldspillere træne under corona-situationen

Læs også:Ærgerlig spådom: København mister ottendedelsfinale i 2021