Visse tal medfølger bare store forventninger rundt om i de forskellige storklubber.
Mens nummer 7, som Eric Cantona og Cristiano Ronaldo blandt andre spillede i, har en helt særlig betydning for Manchester United, er der noget magisk over tallet 8 for Liverpool-fans. Det var nemlig nummeret, som Steven Gerrard havde på ryggen.
Nu får nye Naby Keita chancen for at imponere med det legendariske nummer. Steven Gerrard mødte selv op i klubben og gav ham trøjen.
#NK8 pic.twitter.com/ITpwlzgVD2
— Liverpool FC (@LFC) 27. juni 2018
- Det var en fantastisk dag for mig. Han gav mig trøjen med nummer otte. Det var en stor overraskelse, og jeg havde slet ikke regnet med det, siger Naby Keita til Liverpools hjemmeside.
- Da han kom ind, kiggede jeg på ham og sagde "wow", for han er en legende. Han er en, der altid har vist respekt, og som altid har givet alt på banen, og så er han også elsket her, tilføjer den nye midtbanespiller.
På mandag vil spilleren, der tiltræder fra RB Leipzig, træne med sine nye holdkammerater for første gang. Allerede i august 2017 var denne aftale på plads.