Video : Tipsbladet
Premier League

Klopp fortryder Mané-episode: Største fejl i mit liv

Liverpool-manageren kunne have hentet senegaleseren til Dortmund i 2014, men chancen glippede.

Jürgen Klopp havde chancen for at hente Sadio Mané til Dortmund tilbage i 2014. Den dengang 22-årige Red Bull Salzburg-angriber var på vej væk fra sin klub, og den tyske manager stod klar med åbne arme. Han havde fulgt Mané siden OL i 2012, hvor han havde imponeret.

Men selvom de to parter var i dialog om et skifte, så endte Mané med at skifte til Southampton for 90 millioner kroner. Handlen med Dortmund blev aldrig gennemført. Og det fortryder den nuværende Liverpool-manager.

- Jeg har lavet et par fejl i mit liv, og en af de største fejl var ikke at hente Sadio, da jeg var i Dortmund. Vi sad på et kontor sammen og snakkede. Bagefter var jeg i tvivl om det hele, og det var udelukkende min skyld, siger Klopp til Goal.com.

- Han er en  fantastisk dreng, og livet har skænket mig endnu en chance til at arbejde sammen med ham. Forhåbentlig kan vi begge drage nytte af det.
Sadio Mané blev hentet til Liverpool i 2016 for 285 millioner kroner, hvilket gjorde ham til en af de dyreste afrikanske spiller i historien.