Klopp: Liverpool har ingen divere
Foto: Getty Images
Premier League

Klopp: Liverpool har ingen divere

Liverpool-manageren understreger, at hans holder ikke har divere på trods af Salah-kritik.

Mohamed Salah blev tildelt et straffespark i første halvleg af 5-1-sejren over Arsenal, ligesom han fik et på Boxing Day. Begge kendelser var en anelse tvivlsomme, men Jürgen Klopp mener ikke, at han har spillere, der overspiller.

- Jeg har ikke set det igen, og jeg har ingen ide om, hvad der skete, men dommeren var meget tæt på. Vi har ingen divere, og det var ikke et dive. Den anden var heller ikke et dive. Dommeren styrer det, siger Klopp til Sky Sports.

Den tyske Liverpool-manager refererer til Sky Sports eget Ref Watch, hvor tidligere Premier League-dommer Dermot Gallagher også vurderede, at Sokratis begik en forseelse.

Liverpool og Mohamed Salah fører ved nytår Premier League med syv point ned til Manchester City på andenpladsen.